Flade Flora

FLADE FLORA – HÆKLEOPSKRIFT   

Flade Flora er hyggelig ven til selv de mindste i familien. Hun kan både krammes og bruges som hovedpude af de små og så elsker hun at lege Borte-Tit-Tit med sine lange ører!

Brug gerne tagget #rikkewittendesign og/eller #FladeFlora hvis du deler billeder af de ting, du hækler ud fra denne opskrift.

 

GARN:
1 tråd Mayflower Fake Fur og 1 tråd 8/4 bomuld i samme farve.

– 2,5 nøgler Fake Fur (Kropsfarve)
– 1,5 nøgle 8/4 Bomuld (Kropsfarve)
– Rest af sort (Øjne. < 20 g)
– Rest af hvid (Øjne. < 10 g)

 

REDSKABER:
– Hæklenål str. 4.00 til krop
– Hæklenål str. 2.50 til øjne
– 30x60cm Pladevat (+ papir/bagepapir til skabelon)
– Saks og nål
(- Omgangstæller, da pels-garn kan være svært at finde rundt i..)

 

FORKORTELSER:
MR = Magisk Ring
rk = Række (hvor der hækles frem og tilbage)
omg = Omgang (hvor der hækles rundt)
m = Maske
lm = Luftmaske
km = Kædemaske
fm = Fastmaske
hstgm = Halvstangmaske
2i1 = Udtagning i fm (2 fm i samme m)
2sm = Indtagning i fm (2 m hækles sammen til 1 fm)
2i1 hstgm = Udtagning i hstgm (2 hstgm i samme m)

TIP: Det kan være svært at se og tælle rækkerne, når der hækles i pels-garn. Det kan derfor være en god ide at anvende en omgangs-tæller, så man ikke ”farer vild” undervejs.

 

OPSKRIFT:

– Der hækles frem og tilbage og hver række vendes med 1 lm.
– Der hækles med 1 tråd Fake Fur og 1 tråd 8/4 Bomuld (i samme farve).
– Der hækles 2 ens stykker, der til sidst hækles sammen.

1. BEN (Lav 2 stk.):

1. rk.: 5 lm (inkl. 1 vende-luftmaske), start i 2. m fra nålen og hækl 4 fm tilbage. (4)
2. rk.: 2i1, 2 fm, 2i1 (6)
3. rk.: 2i1, 4 fm, 2i1 (8)
4. rk.: 2i1, 6 fm, 2i1 (10)
5.-13. rk. (9 rk i alt): 1 fm i hver m (10)

– Afslut med en lm, bryd garnet og træk tråden igennem.

 

2. BEN + KROP (Lav 2 stk.):
– Start som hele 1. BEN, men afslut ikke og bryd ikke garnet.
– Fortsæt fra rk. 13 således:

14. rk.: 1 fm i hver m, 2 lm, 1 fm i hver m på 1. BEN. (Vend 1. BEN således at den afklippede tråd vendes mod højre og benet ligger til venstre for 2. BEN.) (22)
15. rk.: 2i1, 20 fm, 2i1 (24)
16.-19. rk. (4 rk. i alt): 1 fm i hver m (24)
20. rk.: 1 fm i hver m, 5 lm (inkl. vende-luftmaske) (28)
21. rk.: (Start i 2. m fra nålen) 1 fm i hver m, 5 lm (inkl. vende-luftmaske) (32)
22. rk.: (Start i 2. m fra nålen) 31 fm, 2i1 (33)
23. rk.: 2i1, 31 fm, 2i1 (35)
24. rk.: 2i1, 33 fm, 2i1 (37)
25. rk.: 36 fm, 2i1 (38)
26.-28. rk. (3 rk. i alt): 1 fm i hver m (38)
29. rk.: 36 fm, 2sm (37)
30. rk.: 2sm, 33 fm, 2sm (35)
31. rk.: 2sm, 25 fm (26)
32. rk.: 20 fm (20)
33. rk.: 1 fm i hver m (20)
34. rk.: 2i1, 18 fm, 2i1 (22)
35.-44. rk. (10 rk. i alt): 1 fm i hver m (22)
45. rk.: 2sm, 18 fm, 2sm  (20)
46. rk.: 2sm, 16 fm, 2sm (18)
47. rk.: 2sm, 14 fm, 2sm (16)

– Fortsæt til 1. ØRE. Bryd ikke garnet.

 

1. ØRE:
– Fortsæt fra rk. 47 på KROP således:

48. rk.: 6 fm (6)
49.-52. rk. (4 rk. i alt): 1 fm i hver m (6)
53. rk.: 2i1, 4 fm, 2i1 (8)
54.-55. rk. (2 rk. i alt): 1  fm i hver m (8)
56. rk.: 2i1, 6 fm, 2i1 (10)
57.-60. rk. (4 rk. i alt): 1 fm i hver m (10)
61. rk.: 2sm, 6 fm, 2sm (8)
62. rk.: 1 fm i hver m (8)
63. rk.: 2sm, 4 fm, 2sm (6)
64. rk.: 2sm, 2 fm, 2sm (4)
65. rk.: 1 fm i hver m (4)
66. rk.: (2sm)x2 (2)
67. rk.: 2sm (1)

– Afslut med en lm, bryd garnet og træk trådene igennem.

 

2. ØRE:
– Fortsæt på KROP i 6. m fra venstre (set fra den side hvor 1. ØRE sidder til højre)
– Start med en km i den 6. m fra venstre, hækl 1 lm, for at komme ”op” på den nye rk. 1. fm i rk. 48 hækles i samme m som km.

48.-67. rk.: Som 1. ØRE.

 

ØJE (Lav 2 stk.):
– Start med 8/4 bomuld i sort:

1. omg.: MR af 6 fm (6)
2. omg.: (2i1)x2, (2i1 hstgm)x2, (2i1)x2 (12)
3. omg.: 4 km, 1 fm, (2i1 hstgm)x2, 1 fm, 4 km (14)

– Bryd garnet og træk tråden igennem.
– Der kan broderes ”skin” i øjnene med den hvide tråd, som på billedet.


MONTERING:

ØJNE sys på den ene af krops-stykkerne. Da der er hæklet frem og tilbage, er der ingen for- eller bagside, så der er frit valg.

TIP: Inden øjnene sys på, kan det være en fordel at prøve sig frem med placeringen, ved at lægge dem løst på kroppen og rykke lidt rundt, indtil man finder det udtryk, man synes bedst om. Når man har fundet det perfekte sted til dem, kan man med fordel sætte dem fast med en knappenål, så de bliver siddende indtil man er færdig med at sy.

FYLDET består af 2 lag pladevat, for at bevare det flade udtryk, men samtidig få en blød bamse. Da der er stor forskel på hvor stramt man hækler, kan der også være stor forskel på kroppens størrelse alt efter hvem, der hækler. Jeg har derfor ikke lavet en skabelon til klipning af pladevat.
Man må derfor selv tegne en skabelon på fx et stykke papir eller bagepapir, som man derefter kan klippe sit pladevat efter. HUSK at lave skabelonen ca. 1 cm mindre end kropsstykket hele vejen rundt, så fyldet ikke vil klumpe pga. pladsmangel når kroppen sys sammen!

Der skal ikke fyld i ørene. Pladevattet klippes derfor bare lige over, ved toppen af hovedet, som vist på billedene.

KROPPEN hækles sammen af de 2 hæklede stykker med forsiderne ud af (det er kun siden med øjnene, der har en egentlig forside, så det andet krops-stykke kan vende med den side ud, som man synes er pænest).

1. Læg de 2 kropsstykker med forsiderne ud af og de 2 stykker pladevat imellem.

2. Sæt knappenåle langs alle sider, for at sikre at sammenhæklingen bliver lige.

3. Kroppen hækles sammen med 1 tråd Fake Fur og 1 tråd 8/4 bomuld. Der anvendes ”Dobbelt Fastmaske”-metode til kroppen, for at få lidt fylde på kroppen og en ”usynlig” sammenhækling. For at få ørerne flade, hækles de sammen med ”Standard”-metoden. (Klik på linket/navnet for hver metode, for at komme til forklaring med step-by-step billeder og videoguide!)

4. Man kan med fordel ri igennem krop og pladevat ved hals og ben med 1 tråd Fake Fur og 1 tråd 8/4 bomuld, for at sikre at fyldet bliver siddende på plads, selv efter mange kram.

5. Afslut sammenhæklingen med en km i 1. fm og afslut med en lm, bryd garnet og træk trådene igennem. Hæft alle løse ender.

 

Færdig!
Tillykke med din nye flade ven. 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *